Pillefyret

SÅDAN BETJENES PILLEFYRET.

  1. Sørg for at der ikke ligger noget på fyret
  2. Tænd for fyret bag på
  3. Tænd derefter SAMTIDIG på de 2 x krydser/plusser (3 og 5) på fjernbetjeningen – på displayet skal der stå Ac15. Fjernbetjeningen ligger som regel i den brune skål i den ene niche.
  4. Hvis det ikke lykkes første eller anden gang osv. så sluk for fyret bagpå og prøv igen.
  5. Der følger nu 15 min. forvarmningstid. Så skal fyret gerne gå i gang selv.
  6. Man kan regulere flammen og temperaturen på de 2 nederste knapper på fjernbetjeningen
  7. Check jævnligt om der er piller i kammeret
  8. Tøm askeskuffen jævnligt og rens den løse enhed i brændkammeret. Askeskuffen befinder sig bag pladen under ovnvinduet. Der er en askestøvsuger i depotrummet – brug den. I risten over ovnvinduet er der 2 stænger inde bag. De skal nu og da trækkes ud og skubbes ind igen ved hjælp af det håndtag, der befinder sig i den brune skål i nichen.
  9. Sluk for fyret ved igen at trykke på de 2 x krydser/plusser (3 og 5).
  10. Slukningsproceduren tager noget tid ca. 20 min.  – først når denne er færdig, kan fyret slukkes bag på

Billede af fjernbetjeningen

Billede af brændkammeret

Man kan bruge knapperne på fyrets nederste venstre hjørne i stedet for fjernbetjeningen. 

Der er flere piller i poser i  depotrummet. Hvis I løber tør for piller kan de købes i Supermercato COAL, som er det supermarked, der ligger inde til højre umiddelbart efter I er kørt ind i Castelvecchio. Piller hedder “pellet” – tag evt. et billede af en pose og vis det i forretningen. En pose på 15 kg koster ca. 4-5 €. Der kan I i øvrigt også købe mere gas, hvis I er løbet tør for det.

Dette indlæg blev udgivet i Råd og vejledning, Sådan betjenes pillefyret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *