Fra Rom skal I finde autostradaen, der fører til L´ Aquila og Pescara – A24/A25.
Når autostradaen deler efter 70-80 km. skal I følge afkørslen til højre mod Pescara.
Her hedder austradaen A25 eller E80. Det er nemt at finde ud af, hvornår man skal køre af autostradaen, fordi man på denne strækning kan følge med i, hvor langt man har kørt. På autoværnet inde i midterrabatten er kilometrene fra Rom angivet ved skilte og når der står 100, så er det tid til at dreje fra. Afkørslen hedder Aielli-Celano. Når I er kommet ud af betalingsstedet drejer I til venstre af Via Valeria (No 5). Denne befinder sig langs autostradaen og I følger den et pænt stykke indtil I når til Collarmele – lige inden byen er der en meget ondskabsfuld jernbaneoverskæring, som kan ødelægge en hver undervogn, hvis man kører for stærkt over den. Den er i øvrigt værre den modsatte vej fra. I fortsætter simpelt hen direkte igennem byen og I kommer hurtigt til en vej, der er usandsynlig øde. I skal køre ca. 30 km. hvor I risikerer at møde løsgående fåreflokke og vilde dyr. Omsider kommer I til Castel di Ieri, hvor I igen kører igennem byen frem til næste by, som er Castelvecchio Subequo. I skal igennem byens snørklede hovedgade. Efter I er kommet igennem Castelvecchio kommer der efter et par km. en jernbaneover-skæring. Umiddelbart efter- og jeg mener umiddelbart efter – denne drejer I til venstre mod Molina. I kommer forbi en API-benzintank, et værksted, en jernbanestation og kort efter er I fremme ved målet. Turen igennem byen ser I i kørselsvejledningen for Molina.